Overblik

Projektet

I det følgende skitseres et forskningsprojekt om erhvervsdrivende fonde ved Center for Corporate Governance, CBS.  Vi ved, at erhvervsdrivende fonde spiller en central rolle i dansk økonomi, men derudover ved vi forholdsvis lidt om dem.  Det er uheldigt fordi lovgivning, myndighedsudøvelse, økonomisk politik og forskning kan komme til at hvile på et forkert grundlag. Vores forskningsprojekt vil over en 4-årig periode forsøge at kaste nyt lys over de erhvervsdrivende fonde.

 

Centrale forskningsspørgsmål

Centrale forskningsspørgsmål

Projektet opstiller 10 centrale forskningsspørgsmål: 

  1. Hvad er de erhvervsdrivende fondes samfundsmæssige betydning?
  2. Hvordan har deres historiske udvikling været?
  3. Hvilken betydning har fondslovgivningen?
  4. Hvilken betydning har fondsbeskatningen?
  5. Hvilke økonomiske konsekvenser har fondsejerskab?
  6. Hvordan er de internationale erfaringer med fondsejerskab?
  7. Hvad betyder fondenes kapitalstruktur?
  8. Hvordan udøver fondene selskabsledelse?
  9. Hvilken rolle spiller vedtægterne?
  10. Hvilken rolle spiller fondenes uddelinger?

Ubesvarede spørgsmål

1. Erhvervsdrivende fonde spiller en særlig vigtig rolle i dansk erhvervsliv, men vi mangler et mere præcist billede af deres demografi. Baseret på oplysninger fra Erhvervs- og Selskabsstyrelse regner vi med, at der er ca. 1200 erhvervsdrivende fonde i Danmark, men hvor mange af dem kan siges at have væsentlig erhvervsaktivitet til forskel fra offentlig eller halvoffentlig virksomhed? Der er ikke systematiske brancheeffekter blandt de store fonde, men er der brancheeffekter for populationen som helhed? Vi savner også oplysning om, hvordan fondsejerskabet har udviklet sig over tid? Er fondsejerskabet som nogle måske vil mene en historisk betinget konstruktion som gradvis vil blive mindre betydningsfuld over tid?

2.  Vi savner også konkret viden om fondenes historiske udgangspunkt, hvordan og hvorfor de blev til, og hvordan de har opnået den særlige position, de i dag har i det danske samfund?  Hvordan har samspillet med det politiske system været?  Hvad er de politiske og historiske årsager til den lovgivning vi har i dag?

3.  Fondslovgivningen er naturligvis en af de væsentligste rammebetingelser for de erhvervsdrivende fonde.  I mange lande er det ikke tilladt, at fonde har erhvervsvirksomhed (Kronke, 1988).  Hertil kommer, at fondslovgivningen regulerer fondenes ledelse m.v. på forskellig måde. Det er således hensigtsmæssigt at studere den danske fondslovgivning nærmere, sammenligne den med tilsvarende lovgivning i udlandet og forklare, hvordan den har udviklet sig over tid. En sådan viden vil være et nødvendigt grundlag for eventuelle fremtidige overvejelser og ændringer i den danske fondslovgivning.

4.   Beskatning er et særligt væsentligt spørgsmål fordi den har afgørende betydning for fondenes eksistens og adfærd. Eksempelvis forhindrer amerikansk skattelovgivning i praksis, at fonde har bestemmende indflydelse i erhvervsvirksomheder, og tvinger fondene til at uddele 5% af formuen om året. Emnet er også væsentligt, fordi danske medier tit misforstår emnet (og bl.a. ofte hævder at fondene ikke betaler skat).  Vi savner ligeledes grundlag for at kunne vurdere, om de danske skatteregler er hensigtsmæssige.

5. De fondsejede virksomheders relativt gode performance er kerneresultat i den eksisterende forskning, fordi det indikerer, at fondsejerskabet er en økonomisk effektiv konstruktion og ikke en anakronisme.  Performancestudierne er dog foretaget på et relativt begrænset datamateriale og fortjener yderligere dokumentation, fordi det er så principielt vigtigt. Hertil kommer, at økonomisk performance kan måles på mange måder – inkl. eksempelvis produktivitet og produktivitets-udvikling, strukturforandringer og innovation – og at forskningen derfor med fordel kan uddybes yderligere. Et andet interessant spørgsmål er, om der kan siges mere om, på hvilke områder de fondsejede virksomheder har deres komparative styrker og svagheder.

6.  Vi savner systematisk viden om fondsejerskab i andre lande, herunder fondsejerskabets udbredelse og udformning, fondsejede virksomheders performance og best practice i toneangivende internationale fondsejede virksomheder som eksempelvis Bertelsmann eller Tata.

7.  Det står klart, at fondsejerskabet qua fondens formål kan have betydning for både fondenes og fondsejede virksomheders finansielle planlægning, herunder overvejelser med hensyn til dividende, likviditet, uddelinger og kapitalstruktur (eks. gæld/egenkapital og gældens løbetid). Men der er p.t. ingen systematisk viden om dette. En forskningsindsats kan således være værdifuld for fondsejede virksomheder og for overvejelser om regulering af fondenes kapitalforhold.

8. Selskabsledelse i fondsejede virksomheder er andet underbelyst emne. Det står klart, at der påhviler bestyrelsen et særligt ansvar med hensyn til selskabsledelse, men det er lige så klart, at anbefalinger fra børsnoterede selskaber ikke mekanisk kan overføres til fondene eller de fondsejede virksomheder. Der forestår derfor et forskningsarbejde, hvis selskabsledelse i fondene skal hvile på et tilfredsstillende videngrundlag.

9. Fondenes fundatser øver afgørende indflydelse på deres struktur og adfærd, men vi ved så godt som intet systematisk herom.  Vedtægtsændringer er et andet centralt punkt, som heller ikke har været udforsket. Vi ved eksempelvis ikke, om vedtægtsbindinger kan siges at være en ulempe for fondenes virksomhed (og i givet fald hvornår og hvordan). Vi savner også grundlag for at vurdere myndighedernes praksis med hensyn til vedtægtsændringer.

10.  Uddelingerne er naturligvis et andet centralt punkt. Der er en ret stor international litteratur om fonde og filantropisk virksomhed, men vi ved meget lidt om danske fondes uddelinger (eksempelvis hvor meget deler ud og til hvad?).  Hvad angår samspillet mellem erhverv og velgørende virksomhed er der ingen systematiske studier. Er det eksempelvis hensigtsmæssigt eller uhensigtsmæssigt, at der er sammenhæng mellem erhvervs- og uddelingsvirksomhed? Hvordan kan de to hensyn forenes? Kan man sige noget generelt om, hvilke hensyn der bør have prioritet?

Der er naturligvis flere andre vigtige spørgsmål, som fortjener behandling, men af ovenstående skulle det være klart, at vi ved meget lidt, og at der mange væsentlige temaer at udforske, som har relevans både for fondenes praksis og for politiske diskussioner.  I projektet omsættes de 10 emner til forskningstemaer, som kan belyses empirisk.

 

FAQ

FAQ

Hvad er en fond?
Fonde er juridiske personer med egen bestyrelse, vedtægt og regnskab. En fond defineres i Den Danske Ordbog som  en ” selvejende institution der administrerer en kapital som er doneret, afsat eller opsparet til uddeling til bestemte, typisk velgørende formål eller til driften af en erhvervsvirksomhed”.  Der findes dog mange andre fonde – f.eks. kapitalfonde, venturefonde, hedgefonde, pensionsfonde m.v.

Hvad er en erhvervsdrivende fond?
I Danmark skal erhvervsdrivende fonde for at blive anerkendt som selvstændige juridiske personer registreres i Erhvervsstyrelsen, hvor disse oplysninger løbende opdateres og kan ses i CVR-registeret. En erhvervsdrivende fond er en virksomhed, der ejer hovedparten af en erhvervsvirksomhed. Virksomheden vil typisk være et aktieselskab, som fonden altså ejer hovedparten af. I sjældnere tilfælde kan fonden drive erhvervsvirksomhed i eget regi.  Der er også tilfælde hvor fonden kan have kontrol med virksomheden gennem en stor minoritetsaktiepost, og nogle vil i givet fald regne dem for erhvervsdrivende. I nogle tilfælde betragter fondene ikke sig selv som erhvervsdrivende, selv om de ejer hovedparten af en erhvervsvirksomhed.

Hvor mange erhvervsdrivende fonde findes der i Danmark?
Ifølge Erhvervs- og Selskabsstyrelsen ca. 1200,  men de fleste af dem er små. Der er måske 100 med økonomisk betydningsfuld virksomhed.

Er erhvervsdrivende fonde et dansk fænomen?
Ja, der findes klart flere erhvervsdrivende fonde i Danmark end i andre lande.

Hvilke er nogle af de vigtigste fondsejede virksomheder?
A. P. Møller-Mærsk, Carlsberg, Novo Nordisk, Novozymes, Grundfos, Danfoss, William Demant Holding (Oticon), J. Lauritzen, H. Lundbeck, Villum Kan Rasmussen  (Velux), Rambøll, COWI, Skandinavisk Holding, Falck  m. fl. – er ejet af  fonde.

Hvad betyder de fondsejede virksomheder for dansk økonomi?
De fondsejede virksomheder omsætter for mere end 600 milliarder kroner og har mere end 300.000 ansatte. Det er 20% af omsætningen i dansk erhvervsliv og 22% af beskæftigelsen, hvoraf en stor del dog findes i udlandet. De fondsejede virksomheder tegner sig for langt størstedelen af den private danske forskningsindsats Sammenligner man med de børsnoterede selskaber i Danmark og de andre nordiske lande har de også en høj rentabilitet –  et afkast  på 7.6% af egenkapitalen mod 5.7% for de børsnoterede selskaber i perioden 2003-2008.

Betaler Fondene skat?
Ja, fondene betaler 25% af deres skattepligtige indkomst i skat. De har (ligesom private) fradrag for deres udgifter til velgørende formål, konsolidering og hensættelser. For ikke at straffe fonde der ejer selskaber (i forhold til fonde der driver virksomhed i eget regi)  er der en vis grad af sambeskatning. Datterselskaber kan få fradrag for fondenes uddelinger.

Hvad betyder fondenes uddelinger?
Fondene finansierer gennem donationer en væsentlig del af særligt lægemiddelforskningen og støtter derudover til kunst, kultur, uddannelse,  bygninger og sociale projekter, primært i Danmark.

Findes der erhvervsdrivende fonde i udlandet?
Ja, det gør der – de udenlandske erhvervsdrivende fonde ejer nogle store og betydningsfulde virksomheder eksempelvis Robert Bosch, Bertelsmann, Trelleborg, Kavli, Norske Veritas,  m. fl.  Foruden i Danmark findes de særligt i Tyskland,  Holland, Sverige og Norge, men en af verdens største virksomheder – den indiske Tata  Group – er også fondsejet.